Sessionsbekendtgørelsen § 20
Bekendtgørelse om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv..
Bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017I medfør af § 2, stk. 2 , § 4, stk. 3 , § 7, stk. 1 , § 13, stk. 1 , 2 og 5 , § 14, stk. 2 , § 17 , § 19 , § 25, stk. 1 , § 33 og § 36, stk. 2, i værnepligtsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, fastsættes:
§ 20
En straffet værnepligtig har ret til at få behandlet en sag om udelukkelse fra værnepligtstjeneste på grund af en straffesag, jf. værnepligtslovens § 4 , i forbindelse med den ordinære sessionsbehandling, jf. dog stk. 2 . Ansøgning herom skal fremsættes over for Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Såfremt den værnepligtige ikke giver personligt møde, kan der træffes afgørelse i sagen, hvis sessionen kan bedømme den værnepligtige uegnet til værnepligtstjeneste, eller kan udelukke ham fra værnepligtstjeneste på baggrund af særakter/domsudskrifter.
Stk 2. Såfremt det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at forberede den i stk. 1 nævnte sag til afgørelse i forbindelse med den ordinære sessionsbehandling, underretter Forsvarsministeriets Personalestyrelse den værnepligtige herom, og indkaldelsen til Forsvarets Dag stilles i bero. Den i stk. 1 nævnte sag forberedes til afgørelse snarest muligt, og den værnepligtige skal have meddelelse om tidspunktet for sessionsbehandlingen og behandlingen af sagen senest 8 dage før, sessionen skal træffe afgørelse i sagen.
Stk 3. En straffet værnepligtig, som allerede er sessionsbehandlet, skal have meddelelse om tidspunktet for behandling af en sag i henhold til værnepligtslovens § 4 , senest 8 dage før, sessionen skal træffe afgørelse i sagen.
Stk 4. Forsvarsministeriets Personalestyrelse underretter den værnepligtige om sessionens afgørelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her