Serviceloven § 101

Lov om social service.

Lov nr. 573 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 641 af 1. juli 2026

Afsnit V Hjælp og støtte

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 18. Behandling

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 101

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug. 1. pkt. omfatter ikke personer, som er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, jf. kapitel 17 b i sundhedsloven

.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om social behandling efter stk. 1

på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækning af personens problemer og behov, jf. stk. 2

.

Stk 4. Tilbud efter stk. 1

skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Stk 5. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1

og 2 .

Stk 6. Fristen efter stk. 4

kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1 og 2 .

Stk 7. Retten til at vælge efter stk. 5

kan begrænses, hvis hensynet til personen taler for det.

Stk 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket, jf. stk. 2

, og den behandling, der iværksættes.

Stk 9. I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1

og under behandlingsforløbet kan kommunalbestyrelsen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning.

Stk 10. Gavekort, jf. stk. 9

, kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Stk 11. Socialministeren fastsætter nærmere regler om afdækningen af personens problemer og behov efter stk. 2

og om anvendelsen af gavekort efter stk. 9 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her