Selskabsloven § 162

Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Lov nr. 470 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.

Kapitel 10. Kapitalforhøjelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 162

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ret til forholdsmæssig tegning

Ved enhver kontant forhøjelse af selskabskapitalen har kapitalejerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye kapitalandele. Vedtægterne kan bestemme, at fortegningsretten ikke kan overdrages til tredjemand.

Stk 2. Generalforsamlingen kan med samme flertal, som kræves til vedtægtsændring, jf. § 106

, beslutte at fravige fortegningsretten, jf. stk. 1 , til fordel for andre.

Stk 3. Hvis der er flere klasser af kapitalandele, for hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges kapitalejerne i disse klasser forlods ret til at tegne kapitalandele inden for deres egen klasse. Kapitalejerne i de øvrige klasser kan i så fald først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk. 1

.

Stk 4. Generalforsamlingen kan med samme flertal, som kræves til vedtægtsændring, jf. § 106

, beslutte at fravige fortegningsretten, jf. stk. 1 og 3 , til fordel for medarbejderne i selskabet eller dets datterselskab. Med samme flertal kan generalforsamlingen fastsætte en favørkurs for de kapitalandele, der tilbydes medarbejderne.

Stk 5. Generalforsamlingen kan dog kun beslutte større afvigelser fra kapitalejernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen, såfremt de kapitalejere, hvis fortegningsret forringes, samtykker heri.

Stk 6. Hvis der er flere kapitalklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en forskydning i retsforholdet mellem klasserne, kun gyldig, hvis den tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den del af den kapitalklasse, hvis retsstilling forringes, og som deltager på generalforsamlingen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her