Selskabsloven § 100

Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Lov nr. 470 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025 og lov nr. 1648 af 16. december 2025

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2004.

Kapitel 6. Generalforsamling

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 100

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Generalforsamlingens afholdelse

Generalforsamlingen afholdes på dansk, jf. dog stk. 2-4

.

Stk 2. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, samtidig med at der skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk 3. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. Beslutningen kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk 4. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk, uden at der samtidig skal gives mulighed for simultantolkning til og fra dansk for samtlige deltagere. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og § 107, stk. 2, nr. 6

, og § 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

Stk 5. Er det besluttet, at generalforsamlingen holdes på et andet sprog end dansk, kan det med simpelt flertal besluttes, at generalforsamlingen fremover skal afholdes på dansk. Beslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen. Hvis beslutningen om det andet sprog er optaget i vedtægterne, skal det fremgå af beslutningen efter 1. pkt.

, om denne skal optages i vedtægterne, eller om vedtægterne ikke længere skal indeholde oplysninger om sprog på generalforsamlingen.

Stk 6. Dokumenter udarbejdet til generalforsamlingens interne brug i forbindelse med eller efter generalforsamlingen skal udarbejdes på dansk, jf. dog stk. 7

og 8 .

Stk 7. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal beslutte, at de i stk. 6

nævnte dokumenter udarbejdes på svensk, norsk eller engelsk. En beslutning herom kan optages i vedtægterne, uden at det kræver særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Stk 8. Generalforsamlingen kan beslutte, at de i stk. 6

nævnte dokumenter udarbejdes på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk. En beslutning herom skal optages i vedtægterne, og § 107, stk. 2, nr. 7 , og § 110 finder anvendelse på beslutningen samt ændringer heri.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her