Risikobekendtgørelsen kapitel 7

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1

, 2 , 7 og 9 , § 7 a, stk. 1 , § 33, stk. 3 , § 35, stk. 2 , § 35 d , § 39, stk. 3 og 4 , § 67 , § 73, stk. 1 og 3 , § 79 , § 79 b, stk. 1, nr. 1 , 4 , 5 , 7 , 10 og 13 , § 79 c , § 80, stk. 1 og 2 , § 89 b og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, § 74, stk. 1 , § 78 a, stk. 3 , og § 80 i lov om arbejdsmiljø , jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr. 54 af 27. januar 2015, § 33, stk. 1-4 , og stk. 6, nr. 2 , § 36, stk. 2 , og § 70, stk. 4, i beredskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, § 3, nr. 1 , 6 , 7 , 11 , 12 og 13 , § 3 a, stk. 4 , og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler , jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014, § 1, stk. 6, i lov om våben og eksplosivstoffer , jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, og § 23, stk. 1 og 3, i lov om politiets virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren og justitsministeren, fastsættes :

Kapitel 7. Eksterne beredskabsplaner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 15

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

For hver kolonne 3-virksomhed udarbejder politiet og kommunalbestyrelsen en ekstern beredskabsplan med de oplysninger, som er angivet i bilag 5, del 2. Den eksterne beredskabsplan har til formål at beskytte menneskers sundhed, miljøet og ejendomme i tilfælde af større uheld, samt at begrænse og genoprette skader som følge af sådanne uheld. Politiet har ansvar for de dele af planen, der vedrører koordinering af den samlede indsats, herunder i fornødent omfang at sørge for varsling, afspærring, evakuering, bevogtning og andre nødvendige foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen har ansvar for de dele af planen, der vedrører den tekniske ledelse af indsatsen, herunder for at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet i tilfælde af et større uheld på virksomheden.

Stk 2. Politiet og kommunalbestyrelsen udarbejder den eksterne beredskabsplan senest to år efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget de oplysninger, som er nævnt i § 8

, men inden idriftsætningen af nye kolonne 3-virksomheder eller ændringer i bestående kolonne 3-virksomheder, som giver anledning til ajourføring af planen.

Stk 3. Politiet og kommunalbestyrelsen giver i forbindelse med udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan eller væsentlige ændringer heraf, jf. stk. 4

, den berørte offentlighed lejlighed til at udtale sig om et udkast til planen. Politiet og kommunalbestyrelsen sender udkastet til planen til kolonne 3-virksomheden til orientering, inden det sendes i høring.

Stk 4. Politiet og kommunalbestyrelsen skal regelmæssigt, dog mindst hvert tredje år, hver på sit ansvarsområde, jf. stk. 1

, gennemgå, afprøve og om nødvendigt ajourføre den eksterne beredskabsplan i samarbejde med kolonne 3-virksomheden og alle relevante myndigheder.

Stk 5. De efter planen bemyndigede iværksætter straks den eksterne beredskabsplan ved større uheld eller ved en ukontrolleret hændelse, der med rimelighed kan antages at føre til et større uheld.

Stk 6. Politiet og kommunalbestyrelsen kan i samråd og på baggrund af oplysningerne i sikkerhedsrapporten, jf. § 8

, med angivelse af begrundelsen herfor, træffe afgørelse om, at der ikke udarbejdes ekstern beredskabsplan for en kolonne 3-virksomhed.

Stk 7. Politiet koordinerer udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan efter stk. 1-6

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her