Retssikkerhedsloven (det sociale område) § 59c
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Lov nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 3. august 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 9 a. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 59c
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter indstilling fra organisationerne efter § 59 a, stk. 4 og 5 , og § 59 b, stk. 4 og 5 .
Stk 2. Beskæftigelsesudvalgets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer,
1) der er ansat i en kommune eller valgt til kommunalbestyrelsen,
2) der er ansat eller valgt i en arbejdsløshedskasse,
3) der er arbejdsgiver, eller
4) der tidligere i to fulde perioder har været beskikket enten som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller har været udpeget som medlem eller stedfortræder i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk 4. Beskæftigelsesministeren kan uagtet stk. 3, nr. 4 , beslutte, at udpegning ud over to fulde perioder kan finde sted, hvis der ellers ikke vil kunne udpeges de nødvendige medlemmer til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her