Retsplejeloven § 786d
Lov om rettens pleje.
Lov nr. 90 af 11. april 1916, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013, lov nr. 1446 af 10. december 2024, lov nr. 1765 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 100 af 20. februar 2006 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
Fjerde bog. Strafferetsplejen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Andet afsnit. Efterforskning, tvangsindgreb m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 71. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 786d
Der kan meddeles udbydere pålæg om at foretage målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende kommunikationsapparater, personer eller bestemte områder, hvis der er grund til at antage, at de har forbindelse til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13 , overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2 , § 125 , § 127, stk. 1 , § 235 , § 266 eller § 281 , overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5 , krænkelser eller overtrædelser, som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3 , eller lovovertrædelser omfattet af straffelovens § 81 a . Udbydere kan dog ikke meddeles pålæg om at foretage målrettet registrering og opbevaring af trafikdata om fastnettelefoni, herunder udbydernes egne internettelefonitjenester, vedrørende bestemte områder.
Stk 2. Afgørelse om pålæg om registrering og opbevaring efter stk. 1 træffes af retten ved kendelse. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 6 måneder. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 6 måneder ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse. I kendelsen angives den person, det kommunikationsapparat eller det område, som indgrebet angår. Reglerne i § 783, stk. 2, 2. , 3. og 5.-7. pkt. , finder tilsvarende anvendelse ved pålæg om registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende personer. Underretningen efter 7. pkt. , jf. § 783, stk. 2, 2. og 3. pkt. , skal indeholde en angivelse af de grunde, der er, til at antage, at den person, som indgrebet angår, benytter sig af de pågældende numre.
Stk 3. Trafikdata omfattet af pålæg meddelt efter stk. 1 skal opbevares i 1 år.
Stk 4. Reglerne i § 782, stk. 1 , § 783, stk. 1, 3. og 4. pkt. , og stk. 4 , og §§ 784 og 785 finder tilsvarende anvendelse for pålæg omfattet af stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her