Retsplejeloven § 741f
Lov om rettens pleje.
Lov nr. 90 af 11. april 1916, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013, lov nr. 1446 af 10. december 2024, lov nr. 1765 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 100 af 20. februar 2006 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
Fjerde bog. Strafferetsplejen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Første afsnit. Almindelige bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 66 a. Forurettede
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 741f
Anklagemyndigheden underretter den forurettede om den rejste tiltale eller en anmodning om retsmøde om behandling af sagen som tilståelsessag. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende.
Stk 2. Anklagemyndigheden underretter den forurettede om tidspunktet for hovedforhandlingen eller et retsmøde med henblik på behandling af sagen som tilståelsessag, hvis den forurettede har anmodet om det. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende, hvis vedkommende har anmodet om det. Underretning kan undlades, hvis den forurettede eller den forurettedes nære pårørende skal møde som vidne eller har fået en advokat beskikket efter reglerne i dette kapitel.
Stk 3. Anklagemyndigheden underretter den forurettede om en anke, hvis den forurettede har fremsat anmodning efter stk. 2 . Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende om en anke, hvis vedkommende har fremsat anmodning efter stk. 2 .
Stk 4. Anklagemyndigheden underretter den forurettede om en sags genoptagelse, hvis den forurettede har fremsat anmodning efter stk. 2 . Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende om en sags genoptagelse, hvis vedkommende har fremsat anmodning efter stk. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her