Retsplejeloven § 490
Lov om rettens pleje.
Lov nr. 90 af 11. april 1916, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013, lov nr. 1446 af 10. december 2024, lov nr. 1765 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 100 af 20. februar 2006 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
Tredje bog. Den borgerlige retspleje
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Fjerde afsnit. Tvangsfuldbyrdelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 46. Fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 490
En fordringshaver, der ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin fordring, kan først, når der er forløbet 12 måneder siden sidste forretning, på ny begære afholdt forretning til foretagelse af udlæg. Fogedretten kan også i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos en skyldner, såfremt fogedretten er bekendt med, at der inden for de sidste 12 måneder har været afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå dækning.
Stk 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at skyldneren ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som gør det rimeligt at afholde udlægsforretning.
Stk 3. Er udlægsforretning afskåret efter reglen i stk. 1 , men har fordringshaveren anmodet om, at forretningen alligevel gennemføres med henblik på afbrydelse af forældelse, giver fogedretten skyldneren skriftlig meddelelse om det af fogedretten opgjorte krav inklusive renter og omkostninger og om formålet med kravets fremsættelse. Fremkommer skyldneren ikke med skriftlige indsigelser inden for en af fogedretten fastsat frist, har fogedrettens meddelelse samme virkning med hensyn til afbrydelse af forældelse som afholdelse af udlægsforretning. Fremkommer skyldneren med skriftlige indsigelser inden for den fastsatte frist, afholdes udlægsforretning efter de almindelige regler.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her