Retsplejeloven § 391

Lov om rettens pleje.

Lov nr. 90 af 11. april 1916, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013, lov nr. 1446 af 10. december 2024, lov nr. 1765 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 100 af 20. februar 2006 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

Tredje bog. Den borgerlige retspleje

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Andet afsnit. Rettergangsmåden

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 37. Kære

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 391

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er fastsat til mere end 50.000 kr., kan indbringes særskilt for landsret ved kære. Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan bestemmelsen herom kun indbringes særskilt, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 50.000 kr.

Stk 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til kære af bestemmelser i domme om sagsomkostninger, der efter stk. 1

ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler derfor. Bestemmelserne i § 389, stk. 4 , finder tilsvarende anvendelse.

Stk 3. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette domstol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller ankeretten, kan indbringes for højere ret ved kære. Hvis dommen er afsagt af en landsret som ankeinstans, kan kære kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Stk 4. Domme, hvorved landsretten afviser sagen efter § 368 a

, kan indbringes for Højesteret ved kære. Kære kan kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis særlige grunde taler derfor. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her