Retsplejeloven § 219a
Lov om rettens pleje.
Lov nr. 90 af 11. april 1916, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013, lov nr. 1446 af 10. december 2024, lov nr. 1765 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 100 af 20. februar 2006 om forretningsorden for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
Anden bog. Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 20. Rettens rådslagninger og afgørelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 219a
Rettens afgørelser i straffesager træffes snarest muligt, efter at den pågældende forhandling er til ende. Ved sagens optagelse til dom eller kendelse skal retten tilkendegive, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Kan afsigelsen ikke finde sted samme dag, skal dom eller kendelse dog afsiges senest inden en uge og, hvor nævninge har medvirket, senest dagen efter.
Stk 2. Såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten beslutte at fravige de i stk. 1 nævnte frister. I beslutningen skal anføres de omstændigheder, der bevirker, at fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.
Stk 3. Dommen afsiges i et retsmøde. Er tiltalte ikke fængslet, kan dommen dog afsiges uden afholdelse af retsmøde, hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, eller hvis sagen er behandlet efter §§ 930 a eller 930 b . Dommen kan endvidere afsiges uden afholdelse af retsmøde, hvis sagen er behandlet efter § 896 a . Afsiges dommen i et retsmøde, oplæses dommens konklusion.
Stk 4. Hvis tiltalte er fængslet, bør den pågældende bringes til stede ved dommens afsigelse.
Stk 5. Retten meddeler tiltalte udskrift af dommen. Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3 , er fremmet i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes.
Stk 6. Tiltalte vejledes om adgangen til at anke dommen. Vejledningen gives ved dommens afsigelse, hvis tiltalte er til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5 . Hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, gives vejledningen samtidig med, at retten tilkendegiver, hvornår dommen vil blive afsagt, såfremt tiltalte er til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5 . Det anføres i retsbogen, hvis vejledningen gives i et retsmøde, hvor tiltalte er til stede.
Stk 7. Retten underretter den forurettede og andre, der har fremsat et borgerligt krav i en offentlig straffesag, om rettens afgørelse om kravet. I øvrigt meddeler retten den forurettede en udskrift af dommen, hvis den forurettede har anmodet om det.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her