Retsplejeloven kapitel 85

Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan ankes i medfør af §§ 901-905

, kan kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven.

Stk 2. Personer, der er omfattet af § 172, stk. 1

, 2

eller 4

, kan med de i stk. 1

angivne indskrænkninger kære kendelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud. Kendelser om dørlukning kan dog kun kæres, hvis den kærende har været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i 1. pkt

. fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet.

Stk 3. Bestemmelser i domme om salær til forsvarere kan indbringes særskilt for landsretten ved kære, jf. dog stk. 4

. I øvrigt kan domme kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i § 1013

.

Stk 4. Beslutning om salær efter § 334, stk. 4

, § 334 a, stk. 2

, og § 741, stk. 3

, der er fastsat til højst 50.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor. § 968 a, stk. 2 og 3

, finder tilsvarende anvendelse.

Stk 5. Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen

1. 1) angår sagens berammelse,

2. 2) går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves,

3. 3) angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning eller lignende,

4. 4) angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning,

5. 5) pålægger straf eller omkostninger eller

6. 6) er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen.