Restaurationsloven § 18

Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v..

Lov nr. 256 af 6. maj 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019

Kapitel 3. Alkoholbevilling

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 18

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bortfald af alkoholbevilling

En alkoholbevilling bortfalder,

  1. 1) når bevillingshaveren dør, jf. dog stk. 2

    ,

  2. 2) når bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder sted,

  3. 3) når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkoholbevillingen,

  4. 4) hvis bevillingshaveren er under konkurs,

  5. 5) når en i medfør af § 10, stk. 2, 3. pkt.

    , stillet betingelse for bevillingen ikke længere er opfyldt,

  6. 6) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 3

    , eller § 14, stk. 1, nr. 3 og 4 , eller

  7. 7) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 16, stk. 1

    , 4 eller 5 , for at opnå alkoholbevilling.

Stk 2. Afdødes ægtefælle har ret til at overtage bevillingen, hvis vedkommende har samlevet med afdøde indtil dennes død og opfylder betingelserne i § 13, stk. 1

. Bevillingsmyndigheden kan tillade, at en efterlevende ægtefælle, der ikke er fyldt 25 år, overtager bevillingen.

Stk 3. Efter anmeldelse til Erhvervsstyrelsen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6

, fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges restaurationsvirksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 1 år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan politidirektøren, i København kommunalbestyrelsen, forlænge fristen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her