Regionsloven § 14c
Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, hovedstadens udviklingsråd og hovedstadens sygehusfællesskab.
Lov nr. 537 af 24. juni 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 10. juli 2025, som ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025Samtidig ophæves Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1035 af 1. september 2010 om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.
Kapitel 3. Styrelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14c
Hvert sundhedsråd varetager den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for sundhedsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område. Hvert sundhedsråd varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender inden for socialområdet og de af regionens specialundervisningstilbud, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.
Stk 2. Har en driftsenhed, der henhører under et sundhedsråd, underliggende enheder, der geografisk er placeret på tværs af flere sundhedsråd, fastsætter regionsrådet i styrelsesvedtægten, hvilket sundhedsråd inden for regionen der skal varetage den umiddelbare forvaltning af de enkelte underliggende enheder.
Stk 3. Regionsrådet kan fastsætte i styrelsesvedtægten, at den umiddelbare forvaltning af de af regionens anliggender på sundheds-, social- og specialundervisningsområdet, der i henhold til § 13 a, stk. 1 , henhører under forretningsudvalget, delvis skal henhøre under et eller flere sundhedsråd i regionen.
Stk 4. Regionsrådet fastsætter i styrelsesvedtægten i overensstemmelse med stk. 1-3 den nærmere afgrænsning af sundhedsrådenes myndighedsområde.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her