Radiofrekvensloven § 36

Lov om radiofrekvenser.

Lov nr. 475 af 12. juni 2009, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 21. januar 2026

Kapitel 7. Anvendelse af radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 36

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udstedelse af en tilladelse til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1

, kan alene ske, hvis ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed, eller hvis ansøgeren har adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk 2. Digitaliseringsstyrelsen kan kun udstede en tilladelse til radio- eller tv-formål efter § 35, stk. 1

, hvis de sendere, som ønskes anvendt, er placeret inden for det geografiske område, hvor ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer.

Stk 3. Er de ansøgte radiofrekvenser udmeldt af Radio- og tv-nævnet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør heraf til brug i et bestemt område, skal de sendere, som ønskes anvendt, være placeret inden for dette område.

Stk 4. Tilladelser til radio- eller tv-formål udstedt efter § 35, stk. 1

, bortfalder, hvis adgangen til at udøve programvirksomhed eller adgangen til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed bortfalder eller tilbagekaldes tidsubegrænset.

Stk 5. Efter forhandling mellem ministeren for digitalisering og kulturministeren kan Digitaliseringsstyrelsen ved udstedelse af tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1

, ud over vilkår fastsat i medfør af § 14 fastsætte vilkår begrundet i mediepolitiske hensyn.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her