Produktionsskoleloven § 8
Lov om produktionsskoler.
§ 8 og § 9 , § 11, stk. 3 , § 12 , § 14 og 16-18 , § 19, stk. 6 , §19 a , § 20, stk. 1 , §§ 24-33 b og § 34, stk. 1 , 4 og 5 , kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 2. Godkendelse, drift og tilsyn
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Undervisningsministeren fører tilsyn med produktionsskolerne. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.
Stk 2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om undervisningen, deltagerne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud,gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Stk 3. Produktionsskolerne skal hos deltagerne indhente oplysninger om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2 .
Stk 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at produktionsskolerne eller grupper af produktionsskoler skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her