Privatvejsloven § 66b
Lov om private fællesveje.
Lov nr. 1537 af 21. december 2010, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september 2024, som ændret ved lov nr. 753 af 20. juni 2025 og lov nr. 1787 af 29. december 2025Afsnit III Private fællesveje i byer og bymæssige områder
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 10. Forskellig råden over private fællesveje m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 66b
En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.
Stk 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 66 a, stk. 2-4 , skal nedtages, inden for 24 timer efter at kommunalbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. , eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt .
Stk 3. Kommunerne kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 66 a, stk. 1 , nævnte tidsrum. Kommunerne kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 66 a, stk. 2-4 , og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.
Stk 4. Kommunerne eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.
Stk 5. Kommunerne skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. , eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt. , med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.
Stk 6. Kommunens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. , pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.
Stk 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her