Privatvejsloven § 40

Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 26, stk. 1

, efter § 23, stk. 1, i den hidtidige privatvejslov, ved retningsplan efter den hidtidige byggelovgivning eller i henhold til deklaration herom pålagt med kommunalbestyrelsens godkendelse, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden erstatning.

Stk 2. Ejeren kan dog forlange erstatning for nedrivning af bygninger, fjernelse af anlæg af blivende art, tab af hegn, beplantning og afgrøder, der er lovligt anbragt, og for ulemper i øvrigt.

Stk 3. Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 26, stk. 2

, eller efter § 23, stk. 2 og 3, i den hidtidige privatvejslov eller alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej, kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning.

Stk 4. Ved fastsættelse af erstatningen skal den værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå, fratrækkes. Erstatningen kan som følge heraf helt bortfalde, når det af kommunen påtænkte vejanlæg m.v. skønnes at ville medføre større fordel for ejeren end det tab, der påføres denne ved anlægget.

Stk 5. Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningen, jf. stk. 2

og 3

, fastsættes denne af taksationsmyndighederne, jf. § 91

.