Postloven § 8

Postlov.

Lov nr. 1536 af 21. december 2010, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 8. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1787 af 29. december 2025

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ejeren skal opstille brevkasse ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer og rækkehuse med en eller flere husstande eller erhverv m.v. Ejendomme beliggende i landzone skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej, jf. dog stk. 2

.

Stk 2. Ejere af ejendomme beliggende i landzone kan undlade at placere brevkassen ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej, hvis de ikke har mulighed for det. Brevkassen skal i disse tilfælde placeres tættest muligt på indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej eller ved indgangen til ejendommens parcel.

Stk 3. Brevkasseanlæg skal opstilles i eller ved etageejendomme med flere afleveringssteder (husstande, erhverv m.v.) Det påhviler ejeren at opstille brevkasseanlæg og at give postvirksomheder adgang til anlægget.

Stk 4. Ved fritidshuse skal der opstilles brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel, hvis der i fritidshusområdet ikke er etableret centralt placerede brevkasseanlæg.

Stk 5. Transportministeren fastsætter yderligere krav til opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg samt regler om levering af post til institutioner, hospitaler, plejehjem og lign.

Stk 6. Transportministeren kan meddele dispensation fra kravet om opstilling af brevkasse eller brevkasseanlæg, såfremt opstilling vil være i strid med frednings-, bygnings- eller brandtekniske forskrifter.

Stk 7. Transportministeren kan endvidere meddele dispensation fra kravet om opstilling af brevkasseanlæg i ejendomme, hvor boligerne er indrettet som ældre- eller plejeboliger.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her