Planloven kapitel 4
Lov om planlægning.
Lov nr. 388 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som ændret ved lov nr. 614 af 11. juni 2024, lov nr. 1678 af 30. december 2024, lov nr. 203 af 25. februar 2025, lov nr. 343 af 3. april 2025, lov nr. 1761 af 29. december 2025 og lov nr. 356 af 3. marts 2026Kapitel 4. Kommuneplanlægning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 11
For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år.
Stk 2. Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen
1) en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf. § 11 a, stk. 1 , og
3) rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b .
Stk 3. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort.
Stk 4. Kommuneplanen må ikke stride mod
1) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j ,
2) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j , jf. § 22 a, stk. 1 ,
3) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning,
4) en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af denne plan, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3 ,
5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,
6) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove ,
7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker ,
8) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer , eller
9) havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag til ændringer af havplanen, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her