PET-undersøgelsesloven § 1
Lov om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed.
Lov nr. 359 af 2. juni 1999§ 1
Der nedsættes en undersøgelseskommission bestående af 5 medlemmer, der udpeges af justitsministeren. Formanden udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret. 2 medlemmer udpeges efter fælles indstilling fra Institut for Historie ved Københavns Universitet og Historisk Institut ved Århus Universitet. 2 medlemmer udpeges efter fælles indstilling fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og Juridisk Institut ved Århus Universitet.
Stk 2. Justitsministeren udpeger undersøgelseskommissionens medlemmer uden indstilling, i det omfang de i stk. 1, 3. og 4. pkt. , nævnte institutioner ikke afgiver indstilling.
Stk 3. Efter aftale med undersøgelseskommissionen udpeger justitsministeren en person, der som udspørger i overensstemmelse med undersøgelseskommissionens bestemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i kommissionen.
Stk 4. Undersøgelseskommissionen antager den fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her