Pensionsloven § 1a

Folkepensionsalderen er:

1. 1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

2. 2) 65½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

3. 3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

4. 4) 66½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

5. 5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

6. 6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.

7. 7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970.

8. 8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Stk 2. I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3

Stk 3. Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.