Pensionsbeskatningsloven § 49B

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Lov nr. 310 af 9. juni 1971, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243 af 26. november 2024, som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024, lov nr. 369 af 9. april 2025, lov nr. 730 af 20. juni 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1757 af 29. december 2025 og lov nr. 615 af 30. juni 2026

Afsnit II Andre pensionsordninger, forsikringer m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 49B

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 4

, fradrage udgifter til bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 7 .

Stk 2. Af kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension, seniorpension eller tidlig pension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 2, nr. 1

, og stk. 4, i lov om fleksydelse , svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk 3. Kontante tilbagebetalinger af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4

, og stk. 3, i lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt . Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.

Stk 4. Overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse

til en pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til pensionsordningen. Ved overførsel til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.

Stk 5. Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse

til en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 C , medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt .

Stk 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2

afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk 7. Der svares afgift efter stk. 2

, selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

Stk 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en kontant tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til den kontante tilbagebetaling. Afgiften tilbageholdes ved den kontante tilbagebetaling og skal indbetales til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter den kontante tilbagebetaling. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 6

, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her