Patentloven § 38
Patentloven.
Lov nr. 479 af 20. december 1967, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019, som ændret ved lov nr. 1057 af 23. december 1992, lov nr. 551 af 2. juni 2014, lov nr. 243 af 7. marts 2023, lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 1753 af 29. december 2025Kapitel 3. International patentansøgning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 38
Har en modtagende myndighed afvist at fastsætte international indleveringsdag for en international patentansøgning, eller har den besluttet, at ansøgningen eller en begæring om, at ansøgningen skal omfatte Danmark, skal anses for tilbagetaget, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring efterprøve rigtigheden af afgørelsen. Det samme gælder en afgørelse fra Det Internationale Bureau, hvorefter en ansøgning skal anses som tilbagetaget.
Stk 2. Begæring om fornyet prøvelse i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for Det Internationale Bureau inden udløbet af en af erhvervsministeren fastsat frist. Ansøgeren skal inden udløbet af samme frist i det omfang, som erhvervsministeren fastsætter, indlevere en oversættelse af ansøgningen til patentmyndigheden samt betale det fastsatte ansøgningsgebyr.
Stk 3. Finder patentmyndigheden, at den modtagende myndigheds eller Det Internationale Bureaus afgørelse er urigtig, skal patentmyndigheden behandle ansøgningen i henhold til kapitel 2 . Hvis international indleveringsdag ikke er fastsat af den modtagende myndighed, skal ansøgningen anses for indleveret den dag, som patentmyndigheden finder burde have været fastsat som international indleveringsdag. Opfylder ansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den godkendes i så henseende.
Stk 4. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt. , finder anvendelse på ansøgninger, som er optaget til behandling i henhold til stk. 3 , såfremt ansøgningen bliver almindeligt tilgængelig i henhold til § 22 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her