Opkrævningsloven § 5
Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven).
Lov nr. 169 af 15. marts 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret ved lov nr. 620 af 11. juni 2024, lov nr. 683 af 11. juni 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 16 af 14. januar 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025, lov nr. 1783 af 29. december 2025 og lov nr. 763 af 8. september 2026Kapitel 2. Afregning af skatter og afgifter m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Har en virksomhed ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. , eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1 , er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb. For betalingen af det for lidt betalte tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.
Stk 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag, som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Har en virksomhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Stk. 1, 2. pkt. , finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis tilsvaret efter 1. pkt. og beløbet efter 2. pkt .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her