Opkrævningsloven § 16
Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven).
Lov nr. 169 af 15. marts 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret ved lov nr. 620 af 11. juni 2024, lov nr. 683 af 11. juni 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 16 af 14. januar 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025, lov nr. 1783 af 29. december 2025 og lov nr. 763 af 8. september 2026Kapitel 5. Én skattekonto
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 16
Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. og, for så vidt angår nr. 8 , fysiske personer indgår i en samlet saldoopgørelse (skattekontoen) efter reglerne i dette kapitel:
1) Skatter og afgifter omfattet af denne lovs § 1, stk. 1 , jf. dog § 15, stk. 2 og 3 , og afgifter omfattet af § 9, stk. 1 , hvis varemodtageren skal betale skatter og afgifter omfattet af § 1, stk. 1 , eller foretage betalinger efter nr. 2-9 .
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, aktiesparekontoloven, kulbrinteskatteloven, minimumsbeskatningsloven, toldloven, lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsikringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
3) Gebyr og tilskud vedrørende dæk, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 53 og 53 a.
4) Betaling vedrørende batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2 .
5) Miljøbidrag, jf. § 3 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler .
6) Bøder, tvangsbøder, gebyrer og renter vedrørende de i denne paragraf nævnte love og betalinger.
7) Betaling efter lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
8) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1 .
9) Afgifter efter pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 2. pkt.
10) Skattetillæg, der efter skattekontrollovens § 73 er pålagt juridiske personer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her