Opkrævningsloven kapitel 6
Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven).
Lov nr. 169 af 15. marts 2000, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret ved lov nr. 620 af 11. juni 2024, lov nr. 683 af 11. juni 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 16 af 14. januar 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1648 af 16. december 2025, lov nr. 1783 af 29. december 2025 og lov nr. 763 af 8. september 2026Kapitel 6. Straffe- og sanktionsbestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
1) overtræder § 2, stk. 1 eller 2 , § 9, stk. 1 eller 2 , § 11, stk. 11, 1. pkt ., eller
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk.1 , eller § 9, stk. 1 eller 2 .
Stk 2. Den, som begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 .
Stk 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289 , straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registreringen er inddraget efter § 4, stk. 3 , eller inddraget eller nægtet efter § 11, stk. 9 , § 16 g, stk. 1 og 2 , § 19 a, stk. 1 , eller § 19 b . Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist.
Stk 4. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her