Offshoresikkerhedsloven § 8
Offshoresikkerhedsloven.
Lov nr. 1424 af 21. december 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 794 af 16. september 2026Kapitel 2. Almindelige pligter
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
På et permanent bemandet anlæg skal operatøren, for så vidt angår produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår et ikkeproduktionsanlæg, udpege en anlægschef.
Stk 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet med at fremme sikkerhed og sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på anlægget, samordnes, og at anlægschefen har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.
Stk 3. Inden anlægget sættes i drift, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at ledelsessystemet, jf. § 19 , følges.
Stk 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at udstyr opfylder gældende lovgivning, inden det sættes i drift.
Stk 5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her