Øl- og vinafgiftsloven § 22
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven).
Lov nr. 1015 af 19. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 23. april 2024, som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024 og lov nr. 1489 af 10. december 2024Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Kapitel 3. Fælles bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.
Stk 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.
Stk 5. Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end autoriserede virksomheder.
Stk 6. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.
Stk 7. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her