Naturbeskyttelsesloven § 50

Lov om naturbeskyttelse.

Lov nr. 9 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 614 af 11. juni 2024, lov nr. 1467 af 10. december 2024, lov nr. 695 af 20. juni 2025, lov nr. 1761 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 355 af 3. marts 2026

Kapitel 6. Fredning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 50

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Dispensation

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcelleanlæg, når det er nødvendigt, for at energiparken kan realiseres. Reglerne i § 66

finder tilsvarende anvendelse.

Stk 2. Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for.

Stk 3. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 4

, er opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan

  1. 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, eller

  2. 2) ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.

Stk 4. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1

, at betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her