Naturbeskyttelsesloven kapitel 12
Lov om naturbeskyttelse.
Lov nr. 9 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 614 af 11. juni 2024, lov nr. 1467 af 10. december 2024, lov nr. 695 af 20. juni 2025, lov nr. 1761 af 29. december 2025, lov nr. 263 af 11. februar 2026 og lov nr. 355 af 3. marts 2026Kapitel 12. Klage og søgsmål
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 78
Klage
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5 , kan dog ikke påklages. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2 og 5 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12 , for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk 2. Miljøministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen efter regler udstedt efter § 20, stk. 2 , ikke skal kunne påklages.
Stk 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1 , kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 50, stk. 1 , i sager om fangst, transport eller lagring af CO2 på land kan dog kun påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43 .
Stk 4. Miljøministerens afgørelser efter § 9 , § 11, stk. 1 og 2 , § 27, stk. 1 og 2 , § 53, stk. 1 , 2 og 4 , og § 65 b, stk. 1 og 3-7 , kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel, jf. dog stk. 5 . Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1 , og § 65 a, stk. 1 og 4 , kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12 , for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og 2 , ministeren for grøn treparts afgørelser efter § 65, stk. 4 , og miljø- og ligestillingsministerens afgørelser efter §§ 65 b og 69 i sager om fangst, transport eller lagring af CO2 på land kan kun påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet .
Stk 6. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet .
Stk 7. Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet , eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Stk 8. Miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed, som efter miljøministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3 , fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet , eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her