Museumsloven § 13b
Museumsloven.
Lov nr. 473 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, som ændret ved lov nr. 1747 af 29. december 2025Kapitel 6. Statsanerkendte museer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13b
Kulturministeren indplacerer politisk ved bekendtgørelse statsanerkendte museer, der er statsanerkendt før den 1. januar 2025, i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.
Stk 2. Museumsnævnet indplacerer et museum, der statsanerkendes, jf. § 13, stk. 1 , og et statsanerkendt museum, der fusionerer eller spalter sig, jf. § 13, stk. 5 , i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud.
Stk 3. Museumsnævnet kan efter ansøgning fra et statsanerkendt museum indplacere museet i en grundtilskudskategori 1-5, der bestemmer størrelsen af museets grundtilskud, jf. dog stk. 5 . En ændret indplacering kan tidligst have virkning fra den 1. januar 2029, jf. dog stk. 4 og 5 .
Stk 4. En ændret indplacering efter stk. 3 kan tidligst have virkning fra den 1. januar 2026, hvis museet efter § 13 a, stk. 1 , får et samlet statsligt driftstilskud i 2025, der er lavere end i 2024.
Stk 5. Museumsnævnet kan i særlige tilfælde af egen drift tage sager op om indplacering af et statsanerkendt museum i en anden grundtilskudskategori.
Stk 6. Museumsnævnets afgørelser efter stk. 2-5 skal træffes på baggrund af en vurdering af betydningen af museets samling.
Stk 7. Hvis et museum indplaceres i en højere grundtilskudskategori og derved opnår et højere grundtilskud, modregnes stigningen i grundtilskud i museets eventuelle prioritetstilskud, jf. § 13 d , og frigjorte midler tilføres rammen til fordeling til variable tilskud, jf. § 13 c .
Stk 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om museumsnævnets indplacering i grundtilskudskategori efter stk. 2-6 , herunder kriterier for indplaceringen og procedurer for og krav til ansøgning om indplacering i en anden grundtilskudskategori.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her