Momsloven § 66m
Lov om merværdiafgift (momsloven).
Lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1489 af 10. december 2024, lov nr. 1693 af 30. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 1695 af 30. december 2024, lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 1783 af 29. december 2025 og lov nr. 763 af 8. september 2026Bekendtgørelse nr. 1240 af 24. oktober 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ophæves.
Kapitel 16. Særordninger for afgiftspligtige personer, der leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige personer eller udfører fjernsalg af varer eller visse indenlandske leveringer af varer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 66m
Ved anvendelse af reglerne om importordningen forstås ved:
1) En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted i EU.
2) Formidler: En person, der er etableret i EU og af den afgiftspligtige person, der foretager fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU, er udpeget til at være betalingspligtig for momsen og opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i ordningen, i den afgiftspligtige persons navn og på dennes vegne.
3) Identifikationsmedlemsland:
a) Det medlemsland, hvor en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, vælger at blive registreret.
b) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor en afgiftspligtig person, der har etableret sin økonomiske virksomhed uden for EU, men har ét eller flere faste forretningssteder i EU, angiver at ville gøre brug af importordningen.
c) Hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed i et medlemsland, dette medlemsland.
d) Hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed i et medlemsland, dette medlemsland.
e) Det medlemsland med et fast forretningssted, hvor formidleren angiver at ville gøre brug af importordningen, hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed uden for EU, men har et eller flere faste forretningssteder i EU.
4) Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden afsluttes.
Stk 2. Ved anvendelse af stk. 1, nr. 3, litra b og e , gælder, at hvis den afgiftspligtige person eller formidleren har mere end ét fast forretningssted i EU, er vedkommende bundet af beslutningen om valget af identifikationsmedlemsland det pågældende kalenderår og de 2 efterfølgende kalenderår.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her