Momsloven § 38

Lov om merværdiafgift (momsloven).

Lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 1489 af 10. december 2024, lov nr. 1693 af 30. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 1695 af 30. december 2024, lov nr. 1703 af 30. december 2024, lov nr. 1783 af 29. december 2025 og lov nr. 763 af 8. september 2026

Bekendtgørelse nr. 1240 af 24. oktober 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ophæves.

Kapitel 9. Fradrag

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 38

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Delvis fradragsret

For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47

, 49 , 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4 , hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Stk 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47

, 49 , 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til formål, der ikke vedrører virksomheden, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Stk 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter forudgående ansøgning give tilladelse til eller påbyde, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres særskilt for hver sektor inden for virksomheden. Virksomheden anses for at bestå af flere sektorer, når en afgiftspligtig person har flere virksomheder, der er registreret under ét, eller når der er forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Fastsættes fradragsretten sektorvis, skal virksomheden føre et særskilt regnskab for hver af disse sektorer.

Stk 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter stk. 1 og 2

, herunder hvilken foreløbig fradragsprocent der skal anvendes efter stk. 1 , tidspunktet for opgørelsen af den endelige fradragsprocent og tidspunktet for angivelsen af regulering af afgiftstilsvaret som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent efter stk. 1 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her