Momsbekendtgørelsen § 92
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024, bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024, bekendtgørelse nr. 518 af 13. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 850 af 20. juni 2025I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17 , og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 14 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , § 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 , og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024 og lov nr. 1693 af 30. november 2024, og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes:
Kapitel 13. Angivelse og regnskab
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 92
Virksomhederne, herunder virksomheder, der er under registreringsgrænsen i momslovens §§ 48 og 50 , skal opbevare regnskaber, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale, herunder bestillingsbøger, fabrikationssedler, lageroptællingslister m.v., samt den årlige lageropgørelse i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, jf. dog stk. 3 . Dog skal detailhandelsvirksomheder kun opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Er en udenlandsk virksomhed registreret efter momslovens § 47, stk. 2 , ved en herboende repræsentant, skal regnskabet opbevares her i landet af repræsentanten.
Stk 2. Bestemmelserne om bogføring ved hjælp af edb og om mikrofilm i bogføringsloven finder anvendelse på virksomheders regnskabsføring m.v. efter denne bekendtgørelse.
Stk 3. Virksomheder, der anskaffer fast ejendom eller foretager til- eller ombygningsarbejder, der helt eller delvist anvendes i forbindelse med en registreret virksomhed, jf. momslovens §§ 43 og 44 , skal opbevare regnskabsmaterialet i 10 år efter anskaffelsen af den faste ejendom eller til- og ombygningsarbejdet.
Stk 4. Opbevaringsperioderne efter stk. 1 og 3 gælder for fakturaer ved levering af varer og ydelser med leveringssted her i landet efter momslovens kapitel 4 .
Stk 5. En faktura, der opfylder reglerne i § 68 i denne bekendtgørelse for sikring af fakturaens oprindelsesægthed, indholdsintegritet og læsbarhed, skal opbevares enten på papir eller elektronisk, uanset om fakturaen oprindeligt er fremsendt eller er stillet til rådighed som papirfaktura eller elektronisk faktura.
Stk 6. En virksomhed, der benytter elektronisk fakturering eller opbevarer fakturaer elektronisk, skal opbevare beskrivelser af systemerne herunder hardware og software samt af procedurerne, der benyttes til elektronisk udstedelse, modtagelse og opbevaring af fakturaer. Virksomheden skal endvidere opbevare kontrakter og certifikater som en del af systembeskrivelserne m.v. Opbevaring af systembeskrivelser, procedurer, kontrakter og certifikater m.v. skal ske på papir eller elektronisk.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her