Momsbekendtgørelsen § 133

Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024, bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024, bekendtgørelse nr. 518 af 13. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 850 af 20. juni 2025

I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17

, og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 14 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , § 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 , og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024 og lov nr. 1693 af 30. november 2024, og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes:

Kapitel 18. Særordning for rejsebureauer

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 133

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Virksomheder, der vælger at anvende en forenklet regnskabsmæssig metode som nævnt i §§ 129

eller 131 , er forpligtet til ved udgangen af regnskabsåret at regulere den angivne og betalte moms i regnskabsåret som følge af konstaterede differencer mellem den realiserede (faktiske) margen og den foreløbige margen.

Stk 2. Med henblik på at gennemføre regulering af afgiftstilsvaret som nævnt i stk. 1

for et regnskabsår skal virksomheden beregne den realiserede fortjenstmargen for rejser, der er påbegyndt i regnskabsåret, som forskellen mellem det samlede beløb vedrørende transaktioner omfattet af momslovens § 67, stk. 1 , inkl. alle skatter, provisioner, omkostninger, gebyrer og værditilvækst (fortjeneste), men ekskl. afgiften af leveringen, og som er betalt eller som virksomheden er berettiget til at modtage betaling for af den rejsende, og de faktiske omkostninger til virksomhedens leverandører for levering af varer og tjenesteydelser, som direkte kommer den rejsende til gode, vedrørende de i regnskabsåret påbegyndte rejser.

Stk 3. Reguleringen i henhold til stk. 1

udgøres for metode 1 af forskellen mellem afgiften af den skønnede fortjenstmargen (den foreløbige afgift) for rejser påbegyndt i regnskabsåret, jf. § 129, stk. 3 , i denne bekendtgørelse, og afgiftsbeløbet beregnet af den opgjorte fortjenstmargen efter stk. 2 (afgiften af den realiserede fortjenstmargen). Reguleringen i henhold til stk. 1 udgøres for metode 2 af forskellen mellem summen af den angivne afgift af de beregnede fortjenstmargener (summen af den foreløbige afgift) for de rejser, der er påbegyndt i løbet af regnskabsåret, jf. § 131, stk. 2 , og afgiftsbeløbet beregnet af den opgjorte fortjenstmargen for rejserne under ét (afgiften af den realiserede fortjenstmargen) efter stk. 2 . Både ved regulering efter 1. og 2. pkt. kan eventuel negativ fortjenstmargen modregnes i positiv fortjenstmargen.

Stk 4. Regulering af afgiften skal ske i den afgiftsperiode, som følger umiddelbart efter den periode, hvori den faktisk realiserede margen for hele regnskabsåret er kendt. Regulering skal dog foretages snarest efter og ikke senere end 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her