Momsbekendtgørelsen § 114
Bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 3. oktober 2024, bekendtgørelse nr. 1158 af 6. november 2024, bekendtgørelse nr. 518 af 13. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 850 af 20. juni 2025I medfør af § 13, stk. 1, nr. 17 , og stk. 3 , § 29, stk. 4 , § 34, stk. 1, nr. 5 , og stk. 4 , 5 og 9 , § 35, stk. 1, nr. 2 , § 36, stk. 1, nr. 2 , og stk. 7 , § 37, stk. 4 , § 38, stk. 4 , § 42, stk. 5 , § 43, stk. 4 , § 45, stk. 17 , § 46, stk. 14 , § 46 b, stk. 2 , § 51, stk. 3 , § 51 b, stk. 2 , § 52 a, stk. 9 , § 52 c, stk. 6 , § 53, stk. 1 , § 54, stk. 1 og 2 , § 55 , § 55 c, stk. 2 , § 55 e , § 57, stk. 1 , § 62 a, stk. 6 , § 64, stk. 1 , § 66 k , § 66 u , § 68 a, stk. 2 , § 71 a, stk. 3 , § 72, stk. 5 , § 73 a, stk. 3 , § 78, stk. 2 , § 80, stk. 5 , og § 81, stk. 2, i momsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved lov nr. 332 af 9. april 2024 og lov nr. 1693 af 30. november 2024, og § 35, stk. 1-4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, fastsættes:
Kapitel 15. Særlige bestemmelser for EU-handel
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 114
Særligt for betalingstjenesteudbydere
Det register, som betalingstjenesteudbydere skal føre, efter momslovens § 80, stk. 1 , skal indeholde
1) BIC-koden eller enhver forretningsidentifikationskode, som utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen,
2) betalingsmodtagerens navn eller virksomhedsnavn, som det fremgår af betalingstjenesteudbyderens register,
3) betalingsmodtagerens momsnummer eller nationalt skattenummer, hvis det foreligger,
4) IBAN-nummeret eller, hvis IBAN-nummeret ikke foreligger, enhver anden identifikator, som utvetydigt identificerer betalingsmodtageren og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig,
5) BIC-koden eller enhver forretningsindikationskode, som utvetydigt identificerer betalingstjenesteudbyderen, der handler på vegne af betalingsmodtageren, og angiver det sted, hvor vedkommende befinder sig, hvis betalingsmodtageren modtager midler uden at have en betalingskonto,
6) betalingsmodtagerens adresse som den fremgår af betalingstjenesteudbyderens register, hvis den foreligger,
7) nærmere oplysninger om enhver grænseoverskridende betaling, som omhandlet i momslovens § 80, stk. 1 , og
8) nærmere oplysninger om enhver tilbagebetaling, der er identificeret som havende forbindelse med grænseoverskridende betalinger, som er omhandlet i stk. 1, nr. 7 .
Stk 2. De oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, nr. 7 og 8 , skal indeholde nærmere angivelse af
1) dato om tidspunkt for betalingen eller tilbagebetalingen,
2) beløb og valuta for betalingen eller tilbagebetalingen,
3) oprindelsesmedlemsstaten for den betaling, som er modtaget af betalingsmodtageren eller på dennes vegne, bestemmelsesmedlemsstaten for tilbagebetalingen, alt efter hvad der er relevant, og de oplysninger, som anvendes til at bestemme betalingens eller tilbagebetalingens oprindelses- eller bestemmelsessted i medfør af momslovens § 80 a ,
4) enhver reference, som utvetydigt identificerer betalingen, og
5) oplysning om, at betalingen er initieret i den forretningsdrivendes fysiske lokaler, hvis det er relevant.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her