Miljøbeskyttelsesloven § 9c

Lov om miljøbeskyttelse.

Lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 11. september 2026, som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 898 af 21. juni 2022 og lov nr. 1683 af 30. december 2024

Kapitel 2 b. Pant- og rabatordninger

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 9c

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Det i § 9, stk. 3

, nævnte selskab m.v. kan indtægtsføre pant, der er indbetalt til selskabet, som ikke er indløst, hvis indtægten er endeligt godtgjort i overensstemmelse med god og forsigtig regnskabspraksis ifølge erklæring fra selskabets revisor.

Stk 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om, til hvilke formål indtægtsført pant kan anvendes. Det kan herunder bestemmes, at den indtægtsførte pant skal anvendes til almennyttige formål.

Stk 3. Det selskab m.v., som i henhold til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3

, har fået tildelt eneret til at administrere og kontrollere pant- og returordningen for drikkevareemballager, betaler årligt i 2015-2019 en del af den ikke indløste pant, som selskabet m.v. efter stk. 1 kan indtægtsføre. Betalingen tilfalder statskassen og udgør målt i 2012-priser 26,0 mio. kr. i 2015, 37,1 mio. kr. i 2016, 56,0 mio. kr. i 2017, 60,9 mio. kr. i 2018 og 62,9 mio. kr. i 2019. Beløbene reguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb.

Stk 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling og opkrævning af betalingen efter stk. 3

, herunder regler om betalingsperiode og renter.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her