Miljøbeskyttelsesloven § 54d
Lov om miljøbeskyttelse.
Lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 11. september 2026, som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 898 af 21. juni 2022 og lov nr. 1683 af 30. december 2024Kapitel 7. Affaldsforebyggelsesplan, genanvendelse og renere teknologi
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 54d
Der kan gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter.
Stk 2. Tilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter inden for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
Stk 3. Der kan gives tilskud på indtil 75 procent til projekter som nævnt i stk. 1 , hvis resultaterne alene tilhører den eller de ansøgende virksomheder. Der kan gives tilskud på indtil 100 procent til almennyttige projekter, hvis resultaterne kommer en bredere kreds af virksomheder, den offentlige sektor eller samfundet i øvrigt til gode.
Stk 4. Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her