Miljøbeskyttelsesloven § 17

Lov om miljøbeskyttelse.

Lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 11. september 2026, som ændret ved lov nr. 45 af 23. januar 2018, lov nr. 898 af 21. juni 2022 og lov nr. 1683 af 30. december 2024

Kapitel 2 g. Forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske forhold, herunder rottebekæmpelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse.

Stk 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.

Stk 3. Miljøministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1

og grundejernes forpligtelser efter stk. 2 . Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor.

Stk 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren.

Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2

eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. § 69, stk. 1, nr. 4 , og § 70 . De herved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med pante- og fortrinsret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her