Markedsføringsloven § 11a

Lov om markedsføring.

Lov nr. 426 af 3. maj 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024, som ændret ved lov nr. 1669 af 30. december 2024 og lov nr. 558 af 27. maj 2025

Kapitel 3. Særlige markedsføringsformer

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder

Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, såfremt forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, jf. dog stk. 2

og 3 .

Stk 2. Stk. 1

finder ikke anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.

Stk 3. Stk. 1

finder ikke anvendelse ved markedsføring af kreditaftaler til forbrugere i følgende tilfælde:

  1. 1) På forbrugslånsvirksomhedens forretningssted.

  2. 2) På forbrugslånsvirksomhedens hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden.

  3. 3) Hvis kredit udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse, hvorefter

    1. a) køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren,

    2. b) kreditaftalen markedsføres på sælgerens forretningssted eller hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives af sælgeren, og

    3. c) markedsføringen sker i tilknytning til oplysningen om varens eller tjenesteydelsens kontantpris.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her