Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter § 38

Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter.

Lov nr. 593 af 14. juni 2011, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 28. november 2024, som ændret ved lov nr. 620 af 8. juni 2016 og lov nr. 717 af 20. juni 2025

Bestemmelse om ikrafttræden m.v. (udelades).

Kapitel 7. Nedsættelse af videnskabsetiske komiteer

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 38

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

National Videnskabsetisk Komité består af 13 medlemmer, der udpeges på følgende måde:

  1. 1) Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger formanden for National Videnskabsetisk Komité.

  2. 2) 2 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

  3. 3) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren i samråd med ministeren for uddannelse og forskning efter åbent opslag.

  4. 4) 5 medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra de enkelte regioner.

Stk 2. Lige mange mænd og kvinder skal om muligt indstilles efter stk. 1, nr. 2

, henholdsvis stk. 1, nr. 4 . Indstillingen efter stk. 1, nr. 4 , skal indeholde lige så mange lægpersoner som personer, der er aktive inden for sundhedsvidenskabelig forskning.

Stk 3. Ved udpegningen skal det sikres, at komiteen bliver bredt sammensat af medlemmer, der er aktive inden for den sundhedsvidenskabelige forskning, og lægmedlemmer. Endvidere skal det ved udpegningen sikres, at der i komiteen om muligt kun er én mere af det ene køn end af det andet.

Stk 4. Formanden skal repræsentere statslige forskningsinteresser og folkeoplysende, videnskabsetiske, almenkulturelle eller sociale interesser, der er af betydning for den nationale komités virke.

Stk 5. Medlemmerne udpeget efter stk. 1, nr. 2

, og stk. 1, nr. 3 , skal repræsentere forskningsinteresser og folkeoplysende, videnskabsetiske, almenkulturelle eller sociale interesser, der er af betydning for den nationale komités virke.

Stk 6. Formanden og medlemmerne udpeget efter stk. 1, nr. 2

og 3 , må ikke have sæde i Folketinget eller i regionale eller kommunale råd.

Stk 7. Komiteen vælger selv sin næstformand blandt de udpegede medlemmer.

Stk 8. Komiteen udarbejder forslag til forretningsorden, der godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk 9. Komiteens medlemmer udpeges for 4 år ad gangen svarende til den for regionsrådene gældende valgperiode. Genudpegning af medlemmerne kan ske to gange. Der kan udpeges suppleanter for medlemmerne.

Stk 10. Den afgående komité fortsætter sit virke, indtil nye medlemmer er udpeget og den nye komité er konstitueret.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her