Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 65
Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Lov nr. 52 af 28. januar 2025, som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026Kapitel 10. Straffebestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 65
Overtrædelse af § 9, stk. 2 , § 17 , §§ 26-28 , §§ 30 og 31 , og § 44, stk. 6 , straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel .
Stk 4. En verifikator, der under udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgiver en urigtig skriftlig erklæring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en verifikator, der underskriver erklæringen om bæredygtighedsrapportering i et regnskab, som ikke er gennemgået af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller uden at være tilknyttet en uafhængig erklæringsudbyder.
Stk 5. En uafhængig erklæringsudbyder, der afgiver erklæringer efter denne lov uden at være registreret, jf. § 4 , straffes med bøde.
Stk 6. En person, der handler i strid med et forbud efter § 16, stk. 4, nr. 2 , og § 44, stk. 3 , nedlagt over for den pågældende, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her