Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering § 52
Lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Lov nr. 52 af 28. januar 2025, som ændret ved lov nr. 729 af 1. september 2026Kapitel 6. Offentligt tilsyn m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 52
Tavshedspligt og udveksling af oplysninger
Erhvervsstyrelsens og DANAK's ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter desuden personer, der udfører serviceopgaver for styrelsen eller DANAK, enhver, der er beskæftiget med, og som inddrages i arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på styrelsens eller DANAK's vegne, og personer, der ledsager styrelsen ved gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 38 . Det i 1. pkt. anførte gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1 , til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk 3. Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK modtager i henhold til dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet til pålæggelse af sanktioner, eller hvis styrelsens og DANAK's afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her