Lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. § 12

Lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v..

Lov nr. 382 af 20. maj 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 18. maj 2017

§ 12

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Staten afholder udgiften til pension til fratrådte tjenestemænd, der har været ansat i stillinger svarende til de i § 1

nævnte, og deres efterladte. Det samme gælder udgiften til pension til de i § 1 nævnte tjenestemænd og deres efterladte, hvis tjenestemandsansættelsen inden for de i § 1 nævnte områder er sket før 1. april 1992.

Stk 2. Af statens udgift til de i stk. 1

nævnte pensioner, der nyanlægges fra 1. april 1993, betaler kommunerne 2 pct., der modregnes i statstilskuddet til kommunerne i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. For hvert af årene fra 1994 til 2001 forhøjes denne modregningsprocent med 2 procentpoint om året. Fra 2002 og fremefter gælder modregningsbeløbet i 2001 opgjort i faste priser.

Stk 3. Den enkelte kommune henholdsvis region afholder udgiften til pension til de i § 1

nævnte tjenestemænd, hvis ansættelsen er sket 1. april 1992 og senere, og deres efterladte.

Stk 4. Til de i stk. 1, 2. pkt.

, nævnte tjenestemænd, der afskediges på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune henholdsvis region pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63 1/2 år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de i stk. 1, 2. pkt. , nævnte tjenestemænd, indtil de bliver 63 1/2 år, hvis de fratræder den 1. april 1993 eller senere som led i en frivillig fratrædelsesordning.

Stk 5. Bestemmelserne i stk. 1-4

gælder tilsvarende for tjenestemænd i Københavns Kommune inden for de i § 1 nævnte undervisningsområder og deres efterladte. Statens udgifter til pension fastsættes på grundlag af det pensionsniveau, der lægges til grund vedrørende de tjenestemænd, der er nævnt i § 1 .

Stk 6. Ministeren for offentlig innovation fastlægger efter drøftelse med kommuner og regioner regler om administrationen af tjenestemandspensioner inden for de i stk. 1

nævnte områder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her