Lov om styrket beredskab i energisektoren § 8
Lov om styrket beredskab i energisektoren.
Lov nr. 258 af 6. marts 2025Kapitel 3. Virksomheders modstandsdygtighed og beredskab
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Cybersikkerhed
Virksomheder omfattet af denne lov skal foretage nødvendig planlægning og træffe passende cybersikkerhedsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af net- og informationssystemer, der bruges til at levere virksomhedens tjenester.
Stk 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab nærmere regler for cybersikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1 , herunder om følgende:
1) Forvaltning af net- og informationssystemer og passende teknisk sikkerhed til beskyttelse af enheder med adgang til virksomhedens netværk.
2) Etablering af netværks- og infrastruktursikkerhed, herunder principper for netværksarkitektur og -topologi med henblik på at minimere risici for virksomhedens net- og informationssystemer.
3) Sikkerhedskrav til geografisk placering af drift af net- og informationssystemer.
4) Sikkerhed i forbindelse med erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af net- og informationssystemer.
5) Backupstyring og genopretning af net- og informationssystemer til sikring af driftskontinuitet for leveringen af tjenesten.
6) Etablering af logning til at understøtte alarmer, efterforskningsarbejde, hændelseshåndtering og monitorering af uregelmæssigheder i net- og informationssystemer.
7) Etablering af procedurer for løbende kontrol af cybersikkerheden i og omkring net- og informationssystemer.
8) Brug af sikret tale-, video- og tekstkommunikation og sikrede nødkommunikationssystemer.
9) Brug af kryptering og politikker og procedurer, der skal understøtte sikkerheden og fortroligheden af net- og informationssystemer, der er kritiske for leveringen af virksomhedens tjenester.
10) Brug af multifaktorautentificering eller kontinuerlig autentificering og adgangsbeskyttelse til sikring mod uautoriseret adgang til virksomhedernes net- og informationssystemer.
11) Foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af hændelser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her