Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder § 8
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.
Lov nr. 711 af 25. juni 2014Kapitel 3. Virksomhedens forpligtelser efter registreringstidspunktet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Rapportering
En registreret socialøkonomisk virksomhed skal aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven og skal mindst følge reglerne for regnskabsklasse B.
Stk 2. En registreret socialøkonomisk virksomhed skal indsende årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven.
Stk 3. Ud over de krav til årsrapporten, der følger af årsregnskabsloven, skal en registreret socialøkonomisk virksomhed årligt i forbindelse med indsendelse af årsrapporten rapportere specifikationer af følgende:
1) Det samlede vederlag m.v. til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt eventuelle vederlag til virksomhedens stiftere og ejere.
2) Aftaler indgået med nærtstående parter.
3) Likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedens formue.
4) Hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 , hvordan den er uafhængig af det offentlige, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 , og hvordan virksomheden er inddragende og ansvarlig i sit virke, jf. § 5, stk. 1, nr. 4 .
Stk 4. Udbetales der et udbytte, skal en registreret socialøkonomisk virksomhed i forbindelse med udbetalingen indsende en beregning, der viser forrentningen af den investerede kapital.
Stk 5. Såfremt oplysningerne nævnt i stk. 3, nr. 1-4 , fremgår af virksomhedens årsrapport, anses det for opfyldelse af rapporteringskravet i stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her