Lov om Planklagenævnet § 11c

Lov om Planklagenævnet.

Lov nr. 1658 af 20. december 2016, som ændret ved lov nr. 417 af 25. april 2023, lov nr. 1790 af 28. december 2023 og lov nr. 640 af 11. juni 2024

Kapitel 4. Regler om digital kommunikation

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11c

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En klage til Planklagenævnet indgives skriftligt i overensstemmelse med § 11 a

til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Planklagenævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk 2. Videresender myndigheden klagen til Planklagenævnet, sender myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Planklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk 3. Myndigheden skal straks underrette Planklagenævnet, hvis myndigheden, efter at klagen er videresendt til nævnet, indgår i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Planklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk 4. Myndighedens videresendelse af klagen til Planklagenævnet og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Planklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Planklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Planklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt.

, og stk. 2 ikke anvendelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her