Lov om passagerafgift på flyrejser § 5
Lov om passagerafgift på flyrejser.
Lov nr. 620 af 11. juni 2024Kapitel 3. Afgiftspligten og registrerede virksomheder
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Virksomheder, der som ansvarlige luftfartsselskaber er afgiftspligtige, jf. § 4, stk. 2 , skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Stk 2. Afgifts- og registreringspligtige virksomheder omfattet af stk. 1 , som har forretningssted i et andet EU-land eller i et land uden for EU, med hvilket Danmark har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, kan lade sig registrere ved en fysisk person, der er bosiddende her i landet, eller ved en juridisk person, der har forretningssted her i landet.
Stk 3. Afgifts- og registreringspligtige virksomheder omfattet af stk. 1 , som har forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU, skal lade sig registrere ved en fysisk person, der er bosiddende her i landet, eller ved en juridisk person, der har forretningssted her i landet.
Stk 4. Anmeldelse til registrering efter stk. 1 skal ske, senest 8 dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyndes. Ændringer i en virksomheds eksisterende registreringsforhold skal meddeles told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen. Virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig virksomhed efter denne lov, skal underrette told- og skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.
Stk 5. Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis til de registrerede virksomheder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her