Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 48

Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

Lov nr. 699 af 20. juni 2025, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 15. januar 2026

Afsnit II Bestemmelser for regionerne vest for Storebælt

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 4. Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 48

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Supplerende konstituerende møde

Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark afholder et supplerende konstituerende møde senest den 15. december 2026.

Stk 2. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger medlemmer af regionsrådets stående udvalg på deres supplerende konstituerende møde blandt regionsrådets medlemmer, såfremt regionen efter sin styrelsesvedtægt har et eller flere stående udvalg, jf. § 46, stk. 1

og 2 .

Stk 3. Valgene efter stk. 2

sker efter bestemmelserne i vedkommende regions styrelsesvedtægt, der er gældende fra den 1. januar 2027, ved forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3 , og § 25, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse og regionslovens § 14 b, stk. 3 , jf. § 27 i lov om kommunernes styrelse .

Stk 4. De stående udvalg vælger selv deres formand.

Stk 5. Regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger på deres supplerende konstituerende møde efter valgene i stk. 2

medlemmer til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet eller regionen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret fra og med den 1. januar 2027.

Stk 6. Valgene efter stk. 5

sker efter reglerne i § 24, stk. 1 og 3 , om valgmåde og §§ 25 og 26 om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.

Stk 7. De i stk. 2

og 5 nævnte valg sker med virkning fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029.

Stk 8. På regionsrådets supplerende konstituerende møde kan der ikke ske valg af andre hverv, end hvad der følger af stk. 2

og 5 .

Stk 9. Regionsrådets supplerende konstituerende møde afholdes i forbindelse med et møde i regionsrådet.

Stk 10. Regionsrådet kan på sit konstituerende møde, jf. § 17

, beslutte, at regionsrådets supplerende konstituerende møde afholdes på regionsrådets konstituerende møde. Regionsrådet kan kun træffe beslutning efter 1. pkt., hvis det afgående regionsråd i styrelsesvedtægten forud for det konstituerende møde, jf. § 17 , har truffet beslutning om de stående udvalgs antal, medlemstal og myndighedsområder med virkning for perioden fra den 1. januar 2027. Valgene på regionsrådets supplerende konstituerende møde foretages efter valgene på regionsrådets konstituerende møde.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her